Spring til indhold

Download PDF version af vores forretningsbetingelser her

Generelle betingelser

Følgende forretningsbetingelser anvendes mellem Marketing Manager og kunden.
Medmindre en anden skriftlig aftale er lavet mellem Marketing Manager og kunden.

Produkt omfang

Forretningsbetingelserne omfatter følgende ydelser, produkter og abonnementer, medmindre andre forretningsbetingelser for gældende områder er beskrevet nedenfor.

Følgende ting går under betegnelsen ydelse:
– Specialudvikling
– Konsulenttimer
– Undervisning
– Andre specialopgaver som er timebaseret

Følgende er betegnet som værende produkter:
– CMS hjemmeside
– CMS webshop
– Design til hjemmeside/webshop
– Oprettelse/opstart

Følgende er betegnet som abonnementer:
– Drift af SEO
– Drift af AdWords
– Hosting
– Support

Aftalens indgåelse

Aftalen med kunden indgås ved skriftlig e-mail korrespondance via ordrebekræftelsen, hvor kunden returnerer svar med ”OK”. Ved aftalens indgåelse forpligter kunden sig til at give Marketing Manager de korrekte kontaktoplysninger: Navn, adresse, postnummer, telefonnummer, CVR-nummer og e-mail adresse.

Opsigelse

Abonnementerne er gældende for det antal måneder, som er angivet på ordrebekræftelsen som binding. Abonnementet forlænges automatisk med en ny periode, gældende for det antal måneder, som der er angivet på ordrebekræftelsen.

Forlængelsen sker, såfremt Marketing Manager ikke har modtaget en opsigelse på mail info@marketing-manager.dk senest 3 måneder* inden abonnementets periode ender. Marketing Manager forbeholder sig retten til at opsige kunder med 1 måneds varsel.
*Gælder dog ikke SEO Flex løsningen

Overdragelse

Kunden må ikke, uden skriftlig tilladelse fra Marketing Manager, få abonnementer overtaget eller lade andre disponere over de indgåede aftaler.

Varsling om ændringer

Marketing Manager forbeholder sig retten til, til enhver tid at ændre priser, abonnementsbetingelser og produktudbud med 3 måneders varsel. Dette kan ske ved annoncering på www.marketing-manager.dk samt ved udsendelse af e-mail, hvor der gøres opmærksom på dette.

Ved udsendelse af e-mail benytter Marketing Manager den angivne mail, som ordrebekræftelsen har været sendt til.

Kunden kan ved ændringer i bindingsperioden opsige abonnementet med 10 arbejdsdages varsel, inden de nye betingelser træder i kraft, såfremt disse ændringer er væsentlige i forhold til abonnementsvilkårene, priser mm. som stiller kunden ringere end tidligere.

Såfremt ændringerne stiller kunden bedre, herunder reducering af priser, lancering af nye produkter mm. kan ændringerne meddeles og gennemføres uden varsel. Det er ved en samlet vurdering udelukkende et krav, at den samlede prisændring reducerer kundens omkostninger, selvom ændringerne af delområder betragtes som prisforhøjelser.

Adresseændringer

Hvis kunden flytter adresse, eller kundens data ændres af anden grund, skal kunden snarest muligt meddele dette til Marketing Manager.

Fakturering

Produkter og ydelser med tilhørerende abonnementer faktureres ved accept af ordre med min. 50 % af totalbeløbet, og resten ved implementering af produktet, dog senest 45 dage efter accept af ordre.

Abonnementers fakturering vil efterfølgende ske inden den 1. eller 15. i måneden, i henhold til abonnementets start, således at de abonnementer, som er startet den 1-14 i måneden vil blive faktureret den 1. i måneden, og abonnementer fra den 15. og resten af måneden, vil blive faktureret den 15.

Ved køb af mindre produkter og ydelser vil der bliver faktureret med 100% ved accept af ordren.

Alle priser er i danske kroner (dkk) og eksklusiv moms.

Abonnement start

Alle abonnementer starter ved levering eller senest 45 dage efter implementering.

Ejerskab

Alle CMS hjemmesider og webshops bliver lavet i open source systemer. De er frit tilgængelige CMS systemer, og kunden har derfor fuld råderet og ejerskab over dette, i henhold til de gældende licensbetingelser for disse. Marketing Manager yder den service at få systemerne til at virke og at designet ser ud, som kunden ønsker det. Det er kunden, der ejer det færdige produkt, og indholdet på dette i henhold til CMS systemets licensbetingelser. Det samme gør sig gældende for de moduler, som måtte være blevet tilknyttet.

Googles produkter såsom Google AdWords, Google Analytics, Google Webmaster Tool m.fl.
er produkter, som ejes af Google Inc., og ved disse er det Googles vilkår, som gør sig gældende. Marketing Manager laver alt vedrørende disse produkter på kundens egne kontoer, som derfor giver kunden fuld råderet og adgang til disse kontoer.

Betalingsbetingelser

Rettidig betaling skal ske inden for 8 dage fra faktureringsdatoen. Ved for sen betaling skal der påskrives renter (2 % pr. måned af det skyldige beløb) fra forfaldsdagen.

Der vil blive foretaget 3 påmindelser med minimum 10 dages mellemrum. For hver rykker vil der blive opkrævet en rykkergebyr i henhold til renteloven § 9 b. stk. 2 på kr. 100,00.

Hvis ikke betalingspåkravet bliver overholdt, og Marketing Manager ikke har modtaget denne inden for 5 dage efter betalingspåkravet, vil Marketing Manager forbeholde sig retten til at overgive restancen til tredjepart i forbindelse med inkasso. Ved overdragelse til inkasso forfalder produkter og abonnementer for hele kontraktperioden.

Misligholdelser

Kunden forpligter sig til at overholde gældende lovgivning, og ikke dele indhold af ulovlig eller stødende karakter, samt udvise en uetisk opførsel via sider, som er hostet igennem Marketing Manager. Hvis dette ikke overholdes, vil det betyde, at sider og lignende vil kunne blive spærret. Genåbningen vil først ske, når Marketing Manager sikrer sig, at der ikke vil ske gentagelser af dette.

I forbindelse med betalingsrestance vil Marketing Manager forbeholde sig retten til at stoppe med at yde den aftalte service, indtil den udestående restance er bragt i orden.

Ansvar

Marketing Manager påtager sig over for firmaer udelukkende ansvar for skader i tilfælde af forsæt og grov uagtsomhed. Påvisningen af lettere grov uagtsomhed over for et firma skal bibringes af skadelidte. Der ydes ingen erstatning for mangler, skader, følgeskader eller andre tingskade, formue skader eller skader over for tredjepart overfor firmaer, hhv. erhvervsdrivende.

Marketing Manager yder sine tjeneste med megen omhyggelighed, men påtager sig intet ansvar over for ydelser, der bliver stillet til rådighed for hhv. bliver aftaget af tredjepart. For så vidt som ansvaret for skader ikke kan udelukkes ved disse generelle betingelser, begrænses ansvaret til det beløb, som den oprindelige aftale omfatter.

Marketing Manager fraskriver sig ansvaret for fejl ved indtastning, som er foretaget af kunden, eller fejl ved indtastning fra Marketing Manager ud fra kundens oplysninger, som kan forårsage tab.

Specifikke produktbetingelser

CMS Website og Webshop

Når website og webshoppen leveres på jeres webhotel, overtager I den fulde kontrol over jeres nye website og webshop i et open source software system.

Derefter har I det fulde ansvar for jeres website og webshop og alt indholdet derpå.

Er der omkostninger til en tredjepart, f.eks. Webhotel, domain, nets, osv., står dette for kundens egen regning.

Ved webshop er det ejerens eget ansvar at indgå en betalingsaftale med Nets, hvis der ønskes kortbetaling på siden.

Opsætning af mailkonto er ikke en del af standard opsætningen.

Levering er, når siden er klargjort enten på testserver eller på kundens egen server/hotel, og designsiden er klar, og de tekniske dele er færdige. Det er ikke en del af leveringen, at indholdet er kommet på siden.

SEO

Søgemaskineoptimering er en løbende proces for Marketing Manager, da der ikke kan garanteres givne resultater, og at disse ikke ændrer sig med tiden. Det kan skyldes konkurrencen på området, antallet af konkurrenter og deres ageren på internettet, samt nye algoritmer fra Google.

Udskiftning af søgeord er ikke en del af det normale drift, og det vil blive faktureret efter gældende prisliste.

Side 1 betegnes som de første 10 placeringer, hvor placeringer fra Google Places, YouTube videoer, billeder og AdWords ikke tæller med.

Vi udfører søgemaskineoptimering på det aftalte domæne, og hvis domænet bliver skiftet vil det kunne betyde ekstra omkostninger samt en forringelse af placeringerne.

Levering er, når første SEO rapport er blevet tilsendt, eller senest 90 dage efter indgåelse af aftalen.

Lej en SEO ekspert

Kunden får en fast SEO ekspert tilknyttet, som i forbindelse med hver arbejdsdag leverer en rapport over arbejdet. Marketing Manager fremsender en søgeordsrapport en gang hver måned, for de ord som er de udvalgte søgeord.

Søgemaskineoptimering er en løbende proces, og Marketing Manager kan derfor ikke garantere for de givne resultater, og at disse ikke ændrer sig meget over tid. Det kan skyldes konkurrence på området, antallet af konkurrenter og deres ageren på internettet, samt nye algoritmer fra Google.

SEO generelt

Ved indgåelse af aftalen betales oprettelsen, hvorefter der faktureres en leveringsrapport hver måned i forbindelse med at synlighedsrapporten bliver tilsendt. Udskiftning af et eller flere søgeord er ikke en del af den normale drift, og der vil blive faktureret efter gældende prisliste.

Vi udfører søgemaskineoptimering på det aftalte domæne, og hvis dette skiftes, kan det betyde, at der kommer ekstra omkostninger samt at de nuværende placeringer vil blive forringet.

Implementeringen sker, når der bliver tilsendt en leveringsmail.

Google AdWords

Marketing Manager udfører AdWords vedligeholdelse på kundens egen konto, hvilket medfører, at kunden altid har adgang til deres konto. Marketing Manager kan ikke garantere for, at priserne og klik ikke skifter, men Marketing Manager bruger Google AdWords efter bedste viden, og optimerer derfor kontoerne efter den bedste evne.

AdWords er ejet af Google, og derfor henviser vi til Googles forretningsbetingelser i forbindelse med AdWords. https://www.google.dk/intl/da/policies/terms/regional.html

Kunden betaler selv det forbrug til AdWords, der kommer ved annoncering.
Konverteringssporing er ikke inkluderet i vores AdWords løsninger, det er et tilkøb.

Hosting

Marketing Manager hoster kundens hjemmeside gennem webhotellet Gigahost, og stiller dermed plads på server og båndbredde til rådighed. Marketing Manager udleverer ikke FTP adgang. Ved opsigelse kan alle filer og databaser udleveres til kunden mod en ekstra betaling for håndtering svarende til 2 timer. Marketing Manager opbevarer kun kundes filer i databaser i 3 måneder efter udløb af hosting.

Det er kundens eget ansvar, at de sikrer sig, at du har et lovligt domænenavn til brug af deres hjemmeside.

Support

Marketing Manager yder service ved at guide kunden via telefon eller e-mail, så de kan få lavet de ønskede ændringer til deres hjemmeside, eller guider kunden til at finde de oplysninger, som de har brug for.

Ændringer omfatter ikke implementering af ekstra moduler og plug-ins, samt grundlæggende ændringer af design og funktioner. Som udgangspunkt ydes der kun support til personer, som har modtaget undervisning.

Udvidet support

Marketing Manager yder service ved at guide kunden via telefon eller e-mail, så de kan få lavet de ønskede ændringer til deres hjemmeside eller finde de oplysninger, som de har brug for.

Ved udvidet support kan kunden indsende evt. ønsker og oplysninger omkring ændringer på hjemmesiden til Marketing Manager, som så kan lægge det ind på kundens hjemmeside. Disse ændringer omfatter ikke implementering af ekstra moduler og plug-ins eller grundlæggende ændringer af design eller funktioner på hjemmesiden.

Intranet og Ekstranet

Når der leveres intranet og ekstranet på jeres webhotel, overtager I kontrollen over intranet og ekstranettet i et open source system. Derefter har I ansvar for jeres intranet og ekstranet, og alt indholdet som der er derpå. Hvis der er omkostninger til en tredjepart (f.eks. webhotel, domain, nets mm.) står dette for kundens egen regning. Opsætning af mailkonto er ikke en del af standardopsætningen. Leveringen er foretaget, når siden er klargjort enten på testserver eller på kundens egen server eller hotel, og designet og de tekniske dele er klar til siden. Det er ikke en del af leveringen, at indholdet kommer på siden.

Opdateringsaftale

Marketing Manager installerer løbende de tilgængelige opdateringer til det aftale CMS system. Marketing Manager er ikke ansvarlig for opdateringer, der kan medføre fejl i systemet. Man kan kun have en opdateringsaftale ved Marketing Manager, hvis der bliver hostet igennem os.

Klippekort

Klippekort bruges i forbindelse med opgaver, som kunden ønsker at få udført. Pr. påbegyndt halve time koster det et klip.

Facebook

Kunden betaler selv det forbrug til Facebook, der kommer ved annoncering. Vi forfatter tekster, og opsætter annoncerne på Facebook. Opsætning af Facebook Pixel er ikke en del af de generelle Facebook løsninger, det er noget, der skal tilkøbes.

Animationsvideo

Marketing Manager forbeholder sig retten til at animere frit ud fra den godkendte speak + storyline, som der i fællesskab med kunden er blevet snakket, og som kunden efterfølgende har godkendt.

Derudover er der 1 redigeringsrunde inkluderet i prisen, efter kunden har set den frit animerede video. Yderligere redigeringsrunder kan tilkøbes. Efterfølgende redigering af speak indgår ikke i den inkluderede redigeringsrunde.

Pakkeløsninger

Ved pakkeløsninger som er inkluderet en eller flere af følgende: Facebook og Google AdWords betaler kunden selv forbrug.